Lystfiskeri
er min hobby. Det har det altid været. Og dog - Det er vel først i
voksen årene man kan begynde at kalde det en egentlig hobby. I
barndommen var det vel mest noget man gjorde, fordi det gjorde de andre
drenge, og fordi det var sjovt.
Jeg husker stadig den
første gang min far tog mig med ud til Tebstrup Sø, der ligger ved foden
af Ejer Baunehøj. I hånden havde jeg min nyerhvervede stang og hjul, som
vi lige havde købt hos isenkræmmeren i Skanderborg. Min far tog en
bambuspind med en snøre, en krog, et flåd og en bøtte orm med. Han
skulle da også have tiden til at gå med noget, mens jeg prøvede det nye
vidunder fangstredskab.
Han fangede 22 aborrer og
skaller. Jeg fangede ingenting. Det er egentlig utroligt, at jeg ikke
dengang mistede interessen. Men den holdt ved. Ganske vist med en lang
pause i ungdomsårene - Da var der jo andre ting at se til.
Det er specielt
fluefiskeriet der fascinerer mig, selv om jeg sagtens kan sætte en
spinder eller et blink på en stang en gang imellem. Men det er fluerne
der trækker mest. En af de største fornøjelser ved fluefiskeriet synes
jeg er det at binde fluerne. Jeg binder så mange, at jeg ikke selv kan
nå at slide dem op, så derfor har lystfiskere i tidsnød, folk i
gavebekneb og andre nødstedte haft mulighed for at erhverve eksemplarer,
hvis de havde brug for det.
Den mulighed har du også.
Så kig indenfor på fluesiderne og se mulighederne.
Venlig hilsen |